Tre sæsoner i træk har Frederikshavn Blackhawks vunder kvindernes Unihoc Ligaen og det danske mesterskab i floorball. Tilmed har de senseste to sæsoner været uden et eneste nederlag.
Men til den kommende sæson skal Frederikshavn Blackhawks se bort fra to de bærende spillere fra de sidste tre sæsoners mesterskabshold. Kaptajn Malene Torp og efterhånden rutinerede Tasha Fuglsang har valgt at indstille karrieren.
De to spillere har begge været toneangivende spillere i Frederikshavn og har tilmed repræsenteret Danmark ved forskellige internationale kampe til VM, VM-kvalifikation og træningskampe.
Til gengæld bliver der et gensyn med Marie Bang, som holdte pause hele sidste sæson, men altså nu har genfundet motivationen.
Sportschef Thomas Lodberg siger følgende om de to spilleres stop:
– Det er naturligvis ærgerligt at miste to så gode spillere, men det er klart, at hvis man ikke har tiden og lysten til at lægge det arbejde i det som er nødvendigt, så skal man lade være. Det har vi fuld forståelse for. Vi takker de to for en lang og tro tjeneste i klubben, lyder det fra sportschef Thomas Lodberg Hansen
