To tætte kampe i midtugen, Hvidovre tæt på point

Foto: Jakob Carlsen

Der er blevet spillet to kampe i Unihoc Ligaen for herrer i midtugen. Begge matcher, havde Rødovre som den ene part, hvor det blev til i alt fire points for Jannik Dalkvists mandskab.

Tirsdag aften var Copenhagen FC værter, da Rødovre lagde vejen forbi Gl. Valby Hal og det blev en yderst tæt kamp. 1-0 til Rødovre efter to perioder spillet, og en kamp hvor Rødovre defensivt spillede en stærk kamp, og Copenhagen kæmpede med at finde løsningerne.

Løsningerne fandt Copenhagen dog i tredje periode, Rødovre bragte sig på 2-0 inden Copenhagen vendte det hele på hovedet på 4 minutter, med tre scoringer. Ingen af holdene fik dog fuld gevinst. Rødovre sendte udligningen i nettet med kun 20 sekunder tilbage på uret.

Det blev hjemmeholdet, som snuppede det ekstra point og sejren på 4-3 med Elias Holmbergs OT-vinder knap midtvejs i overtiden.

Allerede onsdag var Rødovre igen på banen. 24 timer efter sidste faceoff i kampen mod Copenhagen, var det Hvidovre Attack FC, som stod for modstanden i Rødovre Stadionhal.

Det blev en særdeles underholdene kamp, hvis man kan lide mål. Gæsterne fra Hvidovre kom friskt ud af starthullerne og førte 3-2 efter første periode, efter have ført 3-1. Det blev dog til en ny to-måls føring i starten af anden periode.

Føringen blev nok en gang både reducerede og udlignet af hjemmeholdet, der begyndte at få godt fat om kampen på dette tidspunkt. Hvidovre lagde sig dog på ingen måder ned og fortsatte med at score på deres chancer og bragte sig på både 5-4 og 6-5 inden Rødovre nok engnang fik udlignet kampen.

6-6 inden tredje periode. Hvidovre med mulighed for sæsonens første point til stillingen. Det blev ved muligheden. I takt med trætheden begyndt at melde sig fik Rødovre længere perioder på bolden i Hvidovres ende.

Hjemmeholdet kom på 7-6 midtvejs i tredje periode hvor begge hold var 4 mand på banen. Til slut blev det også 8-6 med en Rødovre-scoring i tomt mål signeret spillende træner Jannik Dalkvist der scorede hele 5 mål i kampen for sit mandskab.

Hvidovre Attack FC jagter stadig det første point i denne sæsons Unihoc Ligaen.