Tre kampe afgjort med ét mål i weekenden

Foto: Hvidovre Attack FC

Et mål var forskellen i de tre kampe, som der blev spillet i weekenden i Unihoc Ligaens mellemspil for herrer. To af kampene blev afgjort i ordinær spilletid, i mens der måtte overtid til i den tredje kamp.

Frederikshavn Blackhawks havde besøg af pokalfinalisterne fra Hvidovre Attack FC og her løb hjemmeholdet med sejren på 5-4, i en kamp, hvor begge hold nåede at føre flere gange undervejs. Et decimeret Hvidovre-hold, formåede at bide rigtig godt fra sig, men løb til sidst tør for tid, til at få udlignet kampen.

Dermed har Frederikshavns tredobbelte danskemestre åbnet mellemspillet med to sejre og begynder at vise god form frem i mod den afgørende del af sæsonen.

LÆS OGSÅ:  FMF: 5 Hurtige om silly season i herrernes liga

I Sunds, havde Seahawks besøg af Rungsted-Hørsholm FK, som er igang med klubbens første mellemspil. Det startede rigtig godt for hjemmeholdet, med en 2-0 føring, men også her skiftedes de to hold til at have føringen og til sidst måtte kampen i overtid.

I overtiden afgjorde svenske Jonathan Rosengren kampen til fordel for de nordsjællandske gæster, som med en 7-6 sejr kan lægge to points til deres pointtotal i mellemspilsstillingen.

Benløse FC var oppe i mod AaB Floorball og de to grundspilsvindere fra hhv. øst og vest, leverede en underholdende affære med hele 13 mål i kampen. Det blev hjemmeholdet, som snuppede alle tre points efter de i løbet af 3. periode kom foran 7-4. Den føring kunne AaB ikke svare tilbage på, omend de kom meget tæt på med en reducering til 7-6 kort før tid.

LÆS OGSÅ:  Hvidovre-sejr i overtid, 1-1 i kampe

Med weekendens resultater, ser stillingen således ud efter to runder:

HoldKampePointsMålscorer
1. Sunds Seahawks3921-13
2. Benløse FC2912-10
3. Frederikshavn Blackhawks3511-9
4. Rungsted-Hørsholm FK2512-12
5. AaB Floorball2515-21
6. Hvidovre Attack FC205-10