Der har været relativt stille omkring de tidligere tre dobbelte danskemestre i herrernes Unihoc Ligaen Frederikshavn Blackhawks i denne silly season. Men de sidste par uger, er der alligevel sket lidt.
Først skiftede Årets Fund Oliver Bager, fra Brønderslev FC til Frederikshavn og nu er turen så kommet til U19 landsholdskollegaen og målmand Rasmus Mortensen fra Strandby Tornados.
Rasmus Mortensen har altid spillet i Strandby, men det virkede usandsynligt at Mortensen ville blive i Strandby efter klubben trak sit hold fra Unihoc Ligaen og nu har jagten på mere udvikling og ligabold, ført den talentfulde målmand til Frederikshavn.
Frederikshavn Blackhawks melder samtidig ud at Mathias Mikkelsen, der før sidste sæson, kom til Frederikshavn fra Sunds Seahawks, stopper i klubben. Der er endnu ikke meldt noget ud, om hvor Mikkelsen skal spille i næste sæson.
